Sammenhæng i sundhedsvæsnet

Vi skal møde det stigende behov for sundhedsydelser ved at skabe en bedre sammenhæng i sundhedsvæsnet og ved borgerrettede ydelser.

Vi har et stærkt sundhedsvæsen, men behovet for sundhedsydelser vokser, og det samme gør ventelisterne mange steder. Det betyder, at alle i dag ikke får den behandling, de har brug for, og derfor vil jeg arbejde for et stærkere og bedre sundhedsvæsen. Det er ikke en enkel opgave, men vejen derhen går blandt andet via en bedre sammenhæng mellem de mange dele af sundhedsvæsnet, man som patient er i berøring med: de praktiserende læger, speciallægerne, sygehusene og nogle gange også kommunerne.

I dag løber borgeren ofte panden mod en mur, når de skal gå fra den ene instans til den anden. Selvom der er dygtige medarbejdere, kan kassetænkning, dårlig kommunikation og stive rammer både gå ud over arbejdsglæden hos sundhedspersonalet og hjælpen til patienterne. Systemet er jo til for borgeren og ikke omvendt, så alle indsatser skal pege ud mod borgerne. Og sundhedspersonalet skal anerkendes, når de gør en ekstra indsats. Samtidig skal psykiatrien have lige så gode vilkår som andre sundhedsområder, og de sårbare unge skal have hjælp, før deres problemer udvikler sig. 

Jeg vil også arbejde for at bringe flere private sundhedsaktører i spil ved at give kommunerne og de praktiserende læger bedre mulighed for at hjælpe folk i deres hjem. Det skal ske, før de ender på sygehuset, og så snart de kommer hjem fra en indlæggelse og har brug for hjælp til at komme tilbage til hverdagen.

Kun på den måde kan vi samtidig få fuld valuta på de nye supersygehuse. De skal løse de vigtige sygehusopgaver, men ikke stå for plejen eller forebyggelsen, som bedst løses tæt på borgeren.

På sundhedsområdet vil jeg derfor arbejde for:

  • Styrket sammenhæng i sundhedsvæsenet
  • Øget anerkendelse af sundhedsmedarbejderne og deres faglighed
  • Gennemførsel af tiårsplan for bedre psykiatri
  • Øget brug af private aktører i sundhedsvæsnet

“I dag løber borgeren ofte panden mod en mur, når de skal gå fra den ene instans til den anden. Systemet er jo til for borgeren og ikke omvendt, så alle indsatser skal pege ud mod borgerne.”