Et stærkt og demokratisk retssamfund

Retssamfundet er blevet udfordret de senere år, og det er aldrig noget, vi må tage for givet.

Et stærkt samfund bygger på retsregler og gensidig tillid til hinanden. Det har vi i Danmark, men de seneste år er vi blevet udfordret af nogle spektakulære sager, hvor statsmagten er blevet misbrugt, og hvor hurtig kommunikation er blevet sat over faglighed og retsregler. Det er en farlig glidebane.

Magten må ikke gemme sig bag en stram offentlighedslov, og som borgere er det heller ikke vores opgave at dømme, hvad der er det rette udfald i en sag. Det er domstolenes opgave, og det skal de have de bedste muligheder for. Vi skal lytte til fagkundskaben og arbejde for at styrke tilliden til vores retssamfund og demokrati, for ellers mister det sin styrke. På sociale medier mister vi ofte ’filteret’, og det kan have store omkostninger for vores demokratiske debat og tillid til retssamfundet. Også der skal vi vinde respekten for faglighed og evidens tilbage.

På retsområdet vil jeg derfor arbejde for:

  • Et styrket retssamfund
  • Øget respekt for faglighed og evidens
  • Styrket faktatjek på sociale medier som en del af public service

“Vi skal lytte til fagkundskaben og arbejde for at styrke tilliden til vores retssamfund og demokrati, for ellers mister det sin styrke.”