En grøn omstilling for hele samfundet

Den grønne omstilling skal være en naturlig del af vores hverdag - og vi skal gå foran for at finde nye grønne løsninger, som vi både kan leve af og leve med.

Når vi Konservative taler om at forandre for at bevare, gælder det i høj grad også vores klimaindsats. Vi skal sætte alt ind på at sikre en god og bæredygtig grøn omstilling, så vi kan bevare vores natur og passe på klimaet, der i den grad er udfordret.

Den grønne omstilling skal blive en naturlig del af vores hverdag – så når vi køber bil, skal det kunne betale sig at køre grønt, og når vi bygger boliger, skal klimaet selvfølgelig også tænkes med. Der er behov for handling nu, så vores handleplaner skal sigte på konkrete effektfulde løsninger, som virker på CO2-regnskabet. Vi skal ikke vente på forkromede ’hockeystavsløsninger’, der måske vil hjælpe os om mange år.

Vi skal investere i vedvarende energi med det samme, og vi skal gøre det nemt for virksomhederne at finde nye grønne løsninger. Gør vi det, skal køberne nok være der, og som grønt foregangsland, kan vi også påvirke omstillingen i andre lande.

På klimaområdet vil jeg derfor arbejde for:

  • Grøn omstilling i alle sektorer
  • Øget støtte til virksomheders grønne omstilling
  • Større eksport af grønne løsninger

“Den grønne omstilling skal blive en naturlig del af vores hverdag – så når vi køber bil, skal det kunne betale sig at køre grønt, og når vi bygger boliger, skal klimaet selvfølgelig også tænkes med.”