Manualtyranniet – en minister kaldes i samråd og viser handlekraft og imens sander systemet til

Debatindlæg i Berlingske 21. juli 2022

Af Jakob Axel Nielsen, direktør for Calum, folketingskandidat (K) og Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet

Alle mennesker er forskellige. De har også forskellige problemer, som velfærdssamfundet skal hjælpe dem med. Et eksempel: Plejepersonale kommer ud til en af vore ældre medborgere. Uanset om borgeren har gigt i hænderne eller er meget svagelig på en række områder, forventes personalet at registrere og spørge til en på forhånd fastsat lang række af punkter i en arbejdsmanual. Det drejer sig f.eks. om søvnproblemer, seksuelle spørgsmål, sociale relationer, ensomhed osv. Selv om problemet måske alene drejer sig om, at gigt i en hånd gør det svært at få en støttestrømpe på og løse andre daglige opgaver.

En sådan arbejdsmanual er sikkert indført i den bedste mening. Måske er den drevet frem, fordi diverse såkaldte skandaler muligvis på et tidspunkt har bragt en minister i åbent samråd efter en omtale i medierne. Vedkommende har derfor udvist handlekraft og lovet, at fra nu af vil der blive strammet op, så en lignende situation, som samrådsenkeltsagen drejer sig om, fremover kan undgås.

Det samme gentager sig næste gang, en folketingspolitiker fra oppositionen har læst om en sag i medierne. Igen lover ministeren, at nu kommer der en centralt fastsat regel, således at noget lignende kan undgås. Og så videre. Indtil systemet er sandet til, og manualernes regeltyranni har mistet sin mening.

For nok har ministrene udvist handlekraft, men det er imidlertid først og fremmest rettet mod medievirkeligheden og ikke mod den rigtige virkelighed. For sidstnævnte ville have langt bedre af tillid til, at fagpersonen foretog et fagligt skøn på stedet for den konkrete person og vedkommendes behov.

Vi indrømmer, at det kan indebære enkelte fejl at opgive den nuværende nulfejlskultur til fordel for fagpersonernes faglighed. Men vi påstår, at der herud af kommer langt mere godt end skidt. At langt flere vil kunne hjælpes på den rigtige måde med udgangspunkt i, at mennesker er forskellige og har forskellige behov. Vi påstår også, at manualtyranniet sandsynligvis skader langt mere, fordi man sætter fagpersonsfornuften over manualfornuften.

Vi savner kort og godt, at politikere er mere bevidste om, at deres ageren i den opstillede medievirkelighed har som konsekvens, at fagligheden ofte ikke får tilstrækkelig plads, men erstattes af skabelontænkning og manualtyranni, hvor man skal lave et utal af unødvendige udspørgninger og undersøgelser, som for det konkrete menneske er helt irrelevant.

Hvis man gav fagligheden mere frie tøjler, måtte man også acceptere, at fejl kan ske. Men en fuldmagt til at bruge sin faglighed i situationen vil skabe meget mere arbejdsglæde, skaffe flere varme hænder og derfor i sidste ende efter alt at dømme også mere velfærd.

Alt dette kunne eventuelt suppleres med kontrolbesøg for at sikre kvaliteten fra Styrelsen for Patientsikkerhed. De har respekt ude i miljøet og kan komme med faglige input til det, de ser og konstaterer.

Må vi bede om en revolution mod det nuværende manualtyranni, så fagligheden igen kan få magten. Tak.

Indlægget kan læses på Berlingske.dk her