VALG: luften er tyk og trænger til at blive renset

Debatindlæg på DebatSiderne.dk og netaviserne i Nordjyllands Storkreds

Aldrig før har en valgkamp været så intenst i gang, uden valget formelt er udskrevet. Det gør den politiske luft tyk og anspændt, og det gør reelt, at ingenting kan gennemføres politisk.

Årsagen til den tykke luft er naturligvis, at de Radikale de facto har væltet regeringen med en lunte, der løber, frem til Folketinget på ny træder sammen den første tirsdag i oktober. Det betyder, at vi pt har en regering, der reelt ikke har et flertal bag sig i Folketinget, og det er naturligvis en speciel situation.

Derfor skal luften renses, og det gøres kun ved et valg. Jeg er klar. Plakaterne og folderne er trykt, men det er ikke mig, det drejer sig om. Det er Danmark, der har krav på at have et funktionsdygtigt folkestyre, og det har vi ikke, når tilliden er væk. Danmark har derfor brug for et valg nu.