Der er brug for psykiatripakker, ikke valgflæsk

Regeringen skrev i forståelsespapiret i 2019, at den virkelig ville gøre noget ved området. Heri stod der, at regeringen vil invitere ”til forhandlinger med henblik på en 10-års plan for psykiatrien med forpligtende mål om at reducere antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge gennemsnitslevealderen for borgere med psykisk sygdom.”

Men efter over tre år med en socialdemokratisk regering kan vi konstatere, at intet er sket. Det er stedet blevet værre.

Godt nok lover regeringen, at NU sker der noget. Men hvad er det for en uanstændig behandling af området at gøre det til valgflæsk? Et forslag, som kommer nu, har intet med respekt for vore medborgere i psykiatrien at gøre.

Som sundhedsminister var jeg med til at gennemføre de såkaldte kræftpakker. De har virket. Behandlingen på området er blevet løftet gevaldigt. Vi kan nu være behandlingen af vore kræftramte medborgere bekendt.

Hvad er da en kræftpakke? Ja, dybest set er det blot logistik plus deadlines. På tværs af de forskellige kræftspecialer er der skabt et koordineret forløb, så patienten ikke skal løbe fra Herodes til Pilatus. Samtidig skal behandlingen ske inden for en bestemt skarpt sat tidsramme.

Vi bør gøre det samme på det psykiatriske område, som vi gjorde med kræftpakkerne. Vi kan ikke være andet bekendt. Vi har verdens højeste skattetryk og en kollapset psykiatri. Det hænger ikke sammen.

Et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine mest sårbare borgere. Det kræver indførelsen af psykiatripakker. Og sikkert også en ny regering.