Mere plads til kristendommen

Debatindlæg på jp.dk den 9. september 2022

Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet, og Jakob Axel Nielsen, direktør og folketingskandidat (K)

Kristendommen har gennem 1000 år præget Danmark ind i marven på indbyggerne og institutionerne. Man kan ikke forstå Danmark og danskernes tænkemåde, hvis ikke man forstår kristendommen. Derfor er nutidens kristne analfabetisme et stigende problem, for den betyder, at vi mindre og mindre kender os selv som nation. Det gælder uanset, om man er troende, kulturkristen eller ikke-troende og blot er glad for at være født ind i den kristne kulturkreds.

Kristendommen et af de bedste arsenaler, hvis vi skal have en etik og samværsfacon, som gør, at der er plads til os alle i det danske samfund. Kristendommen er ikke en kogebog med færdige opskrifter på indtagelsen af bestemte holdninger. Anvendes den således, er det en stor misforståelse. Omvendt er det en lige så stor misforståelse, hvis man ikke tror, at kristendommen har et budskab til moderne politikere, når de taler om personligt ansvar, respekt for andre, hensyntagen til de allersvageste og lignende ting.

Derfor har vi behov for en oprustning af danskernes viden om kristendommen. Vi har behov for, at kristendommen får mere plads i skoleundervisningen, i medierne og i den almindelige offentlige samtale. Det er heldigvis blevet bedre de senere år. Berøringsangsten over for kristendommen er væk. Men det må kun være begyndelsen.

Medierne må også med. Kristne er verdens mest forfulgte gruppe af troende ifølge en rapport fra det britiske indenrigsministerium, som udsendtes for nogle år siden. År efter år slås kristne ihjel i hobetal rundt om på kloden, blot fordi de er kristne. Hvor meget skriver medierne herom? Efter vores mening for lidt.

En større viden om kristendommen kræver imidlertid også en større indsats af dens vigtigste institution i Danmark – folkekirken. Den må indse, at den er i konkurrence med andre instanser om opmærksom og økonomi. Dens udadrettede aktiviteter er blevet bedre i de senere år, men det er ikke nok. Medlemstallet falder fortsat alt for kraftigt. Den må blive bedre til ekstern kommunikation, således af folkekirken ikke vedbliver med at være en så stor hemmelighed, som den er nu for dele af den danske befolkning.

Desuden bør folkekirken aktivt spørge medlemmer, som får børn, om de da ikke vil have deres børn døbt. Alt for mange tabes for folkekirken på grund af dens passivitet. Dåben er som bekendt folkekirkens primære rekrutteringsinstrument.

Endelig bør folkekirken også være langt bedre til at gå ud blandt de mange udefra, som kommer til vort land, og hvoraf en ganske stor del har en kristen baggrund. Hvad med at man forpligtede sig til at stille de smukke kirkelokaler i folkekirken til deres rådighed?

Kristendommen i dens danske udformning – og repræsenteret ved folkekirken – er en vigtig del af Danmarks sociale kapital. Vi må ikke sætte den over styr. Vi må alle – troende og ikke-troende –  gøre noget for at sikre den del af den danske hovedstol.