Grublerier over en højt specialiseret psykiatris sammenbrud

Kronik i Nordjyske den 17. august 2022

Nordjyskes leder 15. august lægger op til, at psykiatrien i Danmark reelt er brudt sammen, og at ventetider på op til 84 uger på andre sygdomsområdet ville skabe oprør.

Heri er jeg helt enig. Som en af dem, der har haft ansvar for det samlede sundhedsvæsens prioriteringer, vil jeg komme med en tilståelse om, at prioriteringerne i min tid var det somatiske område med kræft som det helt store indsatsområde. Det var også nødvendigt at få opprioriteret, men jeg er enig i, at det nu er psykiatrien, der står først for.

Tillad mig inden jeg skriver, hvad jeg foreslår, at gruble lidt over, hvad der generelt er sket i den vestlige verden de sidste 30 år, og må jeg bruge en metafor, jeg selv kender.

For 30 år siden kunne man gå til en hvilken som helst advokat med stort set ethvert juridisk problem. De enkelte advokater kunne lidt omkring familieret, strafferet, aftaleret, ansættelsesret osv. Den type advokater er der blevet færre af. De er udkonkurreret af dem, der ved ekstremt meget – og har specialiseret sig i – familieret, strafferet, aftaleret osv.

Advokaterne er superdygtige på deres felt, men kommer de udenfor deres felt er de knap så dygtige.

Hvorfor skriver jeg det? Jo, for den udvikling jeg hurtigt og overfladisk har beskrevet om advokater, har vi set på stort set alle samfundsområder. Der er specialister på alle områder, men de forskellige specialister eller fagområder er ikke gode til at tale sammen på tværs.

Igen lidt hurtigt og forenklet kan man med nogen rette sige, at vores høje specialistniveau på alle samfundets områder har gjort os kollektivt dummere. I hvert fald så længe, specialisterne ikke taler sammen.

Hvad var det vi virkelig lykkedes med på kræftområdet? Tilbage i 2003 /2004 var kræftbehandlingen i Danmark slet ikke acceptabel for et veludviklet land og ej heller i sammenligning med lande, vi sammenligner os med.

Selve kræftbehandlingen er med indførelse af kræftpakkerne ikke i sig selv ændret. Den behandling, man fik under hvert speciale, var ikke så meget anderledes end den, man får efter kræftpakkerne. Hvad er da kræftpakker? Det er dybest set ”bare” logistik. Alt, hvad en patient på tværs af specialer kan tænkes at skulle tilbydes behandling for, bookes, så der er opsat et koordineret forløb på tværs af specialer. Det har sikret behandling i rette tid, og at alt er gennemtænkt på forhånd.

Hvad har det med psykiatri at gøre? Jo, vi fejler, hvis vi mener, en bedre psykiatri er et problem for sundhedsvæsenet. Det er et samfundsproblem. Aktørerne, der skal i spil, er ikke kun sundhedsvæsenets psykiatri, men bredt i samfundet skal der koordineres og kommunikeres på tværs. På tværs af ministerierne, kommunerne, regionerne, daginstitutioner, skoler, gymnasier, sociale myndigheder, arbejdsmarked osv., for til sidst at være et udførende ansvar i sundhedsvæsenets psykiatri.

Den tankegang, der ligger til grund for kræftpakkerne, kan med fordel bruges, så den meget store specialistviden, der findes hos alle de forskellige grupper, jeg har nævnt ovenfor, kommer i spil. Der er i dag alt for dårlig koordinering på tværs i hver enkelt silo.

Kræftpakkerne var en arbejdsmetode, der opløste hver enkelt specialistsilo, og fik samarbejde på tværs i gang. Hvis vi fik det organiseret i psykiatrien, ville mange blive opdaget tidligere, indsatser blev igangsat tidligere, og behovet for psykiatri ville blive reduceret.

Er det let? Nej, det er meget svært, men det er vejen at gå, for vi løser det ikke bare med at tale ressourcer til et enkelt område uden at koordinere på tværs.